Ledende medarbejder

Vi søger en kompetent medarbejder til at fastholde og videreudvikle et af Østjyllands mest kvalitetsbevidste og velanskrevne malerfirmaer.

Jobbet
Arbejdsopgaverne omfatter kalkulation, tilbudsgivning, byggepladstilsyn/-styring, kundepleje, opmåling, kvalitetssikring, kontraktforhandling, ledelsesarbejde og økonomistyring.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en uddannelse inden for byggeriet – eksempelvis en af malerfagets videregående uddannelser, malerkonduktør, bygningskonstruktør eller byggetekniker.
Endvidere kan du dokumentere erfaring inden for byggebranchen og har arbejdet som projektleder, selvstændig malermester eller lignende.

Af personlige styrker har vi følgende ønsker:

  • Ansvarlig, kvalitetsbevidst, selvstændig og it-kyndig
  • Motiverende, udadvendt og serviceminded

 

Tilbuddet
Der er tale om et job, der giver dig ansvar, indflydelse og mulighed for at udbygge et stærkt fundament i en virksomhed, der har et værdifuldt renommé. Du får et job, der er afvekslende, selvstændigt og med perspektiv til et evt. medejerskab. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen og får opbakning fra dygtige og engagerede kolleger. Du vil blive honoreret efter kvalifikationer og præstationer.

Bekend kulør!
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 86 42 36 00. Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning, som skal være os i hænde senest den 22. oktober 2017, mrk. “Ledende medarbejder”.

Malerfirma Thage W Nielsen A/S
Glarbjergvej 47
8920 Randers NV
Mrk. “Ledende medarbejder”
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Download stillingsannoncen som PDF >