KORT OM KUNSTNEREN BAG
FIRMAETS NYTÅRSHILSEN 2014

Ole Folmer Hansen har udført firmaets nytårshilsen 2014. Billedkunstneren Ole Folmer Hansen blev født i København for 77 år siden og har udstillet i ind- og udland siden 1964 – separat, i gruppesammenhæng samt på biennaler og triennaler.
"Mit udtryk er konkret", siger Ole Folmer Hansen. "I mine kompositioner arbejder jeg med at skabe et afbalanceret og dynamisk samspil mellem former og farver".
I de første år var hans værker stramt geometriske, men siden har kunstneren lukket formerne op og arbejdet med en lysere og klarere farveholdning.
"I de seneste år er mine billeder blevet mere lyriske i arbejdet med at skildre kærlighedens væsen", forklarer Ole Folmer Hansen, der har atelier på Amager.
Det gælder således også for det maleri fra 2010, der ligger til grund for firmaets nytårstryk i år. Og i samme åndedrag afslører Ole Folmer Hansen, at han elsker 'musik til arbejdet' i sit atelier. "Uden rytme fungerer billedkompositionen ikke. Hvad musikken lader os høre, lader det konkrete maleri os se", argumenterer kunstneren, der også arbejder med udsmykninger og er repræsenteret på en lang række museer verden over.

Nytårstryk – en kulturel hilsen

Siden 1984 har vi udgivet et nytårstryk. Et kulturelt indslag og en markant nytårshilsen – naturligvis baseret på farver og former, og udført af forskellige kunstnere. Se og læs her om de forskellige nytårstryk.

twn logo sm

Malerfirma Thage W Nielsen A/S
Glarbjergvej 47, 8920 Randers NV
Telefon 86 42 36 00, twn@twnas.dk

CVR 14 04 16 80

 
Linkedin logo
FB logo