KORT OM KUNSTNERNE BAG FIRMAETS NYTÅRSHILSEN 2015

Bifrost er en kunstskole for voksne udviklingshæmmede og et undervisningstilbud under FOF i Randers.

Skolen har eksisteret siden 1995 og har således 20 års jubilæum. Der er 21 elever på skolen, hvor lærerne selv arbejder med kunst og har udviklet en undervisningsform, som gør det muligt for eleverne individuelt at udvikle deres kunstneriske potentiale.

Bifrost lægger vægt på, at eleverne får mulighed for at udstille enkeltvis eller i mindre grupper. Eleverne inddrages i så høj grad som muligt i at udvælge motiver og materialer samt i ophængning, fernisering og markedsføring. Endvidere finder elever og lærere i fællesskab egnede udstillingssteder. Ved besøg fortæller de enkelte elever selv om deres værker og om, hvad der ligger til grund for deres kunstneriske udfoldelse.

Adskillige elever har udstillet både lokalt, på landsplan og i udlandet, bl.a. i Japan, USA, Finland, Tyskland, Skotland, Irland, Frankrig og Australien.

De fire Bifrost kunstnere bag årets nytårstryk - Torben Funch, Annemarie Haahr, Per Hede Nielsen og Helle Maibritt Pedersen - har alle været elever på kunstskolen i mere end 10 år.

Man kan få mange flere oplysninger om kunstnerne og se både deres cv og andre værker på Bifrosts hjemmeside www.bifrostart.dk. Endvidere er der oplysninger om den nyetablerede støtteforening for Bifrost.

Nytårstryk – en kulturel hilsen...

Siden 1984 har vi udgivet et nytårstryk. Et kulturelt indslag og en markant nytårshilsen – naturligvis baseret på farver og former, og udført af forskellige kunstnere. Se og læs her om de forskellige nytårstryk.